GODT HELBRED, LIVSSTIL OG LIVSKVALITET – HVAD BETYDER DET EGENTLIG?

Dét at have et godt helbred samt en god livsstil og livskvalitet kan betyde forskellige ting for det enkelte individ, men hvad definerer egentlig disse begreber, hænger helbred og livsstil sammen, og hvad kan vi gøre for at øge kvaliteten for os selv? I denne artikel kan du læse mere om de forholdsregler, du kan tage i forhold til at forbedre dit helbred, din livskvalitet og livsstil.

Hvad er et godt helbred egentligt?

Et godt helbred kan betegnes som en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velvære – ikke bare et fravær af sygdom eller svaghed – der er mange forhold, som påvirker vores helbred. Så hvad indebærer det egentlig? Hvis du har kapacitet og evne til at mestre og tilpasse dig livets vanskeligheder og hverdagens krav, som ikke kan undgås, har du et godt helbred.

For nogen kan det at have et godt helbred betyde, at man er frisk og tackler hverdagens udfordringer i stiv arm, mens det for andre, som måske har en kronisk sygdom eller andre lidelser, kan betyde, at man til trods for dette lever et godt liv og ikke har noget at klage over. For helbred hænger sammen med livsstil. Alle fører en forskellig livsstil, og hvilken man betragter som et godt helbred vil derfor variere fra person til person.

Har jeg en god livsstil?

I og med at en god livsstil hænger sammen med det at have et godt helbred, og hvert enkelt menneskes krav til dette vil variere, er der ikke to korrekte svar. Mange vil måske sige, at de har en god livsstil, hvis de er fysisk aktive og spiser sundt. Hvis man ønsker sig et godt helbred, bør man også have en god livsstil, men hvad er egentlig en god livsstil?

Fysisk aktivitet er den faktor, som har størst betydning, men kost, rusmidler, stress, søvn og sociale forhold vejer også tungt. Dét at kunne bruge kroppen rigtigt for at undgå skader har ligeledes en betydning. Fysisk aktivitet kan også forebygge nedtrykthed og hjælpe til, at man hurtigere kommer sig over psykiske problemer. Dette kan være på grund af stofferne, som udskilles i hjernen ved træning, men også søvnkvaliteten, som bliver bedre, eller det, at man får noget andet at tænke på gennem træningen.

Diæt kan for mange være et vanskeligt tema. Måske spiser man for meget eller for lidt – eller det kan være vanskeligt at vide, hvilken slags madvarer man skal sammensætte for at opnå et balanceret måltid, som beskytter mod livsstilssygdomme. Det er også vigtigt, at man får madvarer, som indeholder de vigtige vitaminer, mineraler samt kostfibre, omega-3 og antioxidanter. Udover dette skal man også have nok energi, proteiner og de rigtige fedtsyrer. Behovet for disse næringsstoffer ændrer sig gennem hele livet, og når man bliver ældre, har man et andet behov, end man havde som barn og voksen. Kvinder har også andre behov end mænd.

Livsstilssygdomme

For at undgå livsstilssygdomme er det vigtigt at fokusere på rigtig diæt og fysisk aktivitet, samt undgå for meget alkohol og stress, som kan føre til udvikling af disse. Hvis samfundet og hver enkelt person gør noget ved vaner som rygning, usund diæt, for lidt motion og stress, vil færre blive syge.

Når man bliver ældre, mister vi muskelmasse, og kroppen har derfor brug for mindre energi, og derudover lever mange ældre et mindre aktivt liv, end da de var som unge. Derfor har man også brug for mindre mad. Det, som derimod ikke ændrer sig, er behovet for mineraler, vitaminer og andre næringsstoffer. Der findes selvfølgelig mange friske og aktive ældre personer, men når man runder 70-80 år, har man lettere ved at pådrage sig sygdomme.

Her er en liste over små tips, man kan prøve sig frem med for at forbedre sin livsstil og sit helbred:

• Spis varieret og gerne sunde madvarer
• Vær aktiv
• Pas på vægten
• Undgå for meget alkohol og lad være med at ryge
• Få nok søvn
• Tænk positivt om dig selv
• Hav god hygiejne

… Og hvad vil det sige at have god livskvalitet?

God livskvalitet defineres af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) som en tilstand af velvære, hvor individet kan realisere sine muligheder, håndtere normale stressituationer i livet, arbejde på en frugtbar og positiv måde og have mulighed for at bidrage oven for andre og i samfundet.

Livskvalitet er et vidt og noget diffust begreb, som blandt andet drejer sig om livsglæde og livslyst. Her snakker man om værdier, som kan føles og ikke måles. Noget, som igen baseres på dine individuelle omgivelser og de valg, du træffer. Det er vigtigt for mennesket at føle, at vi betyder noget. Det spiller ingen rolle, om man er frisk eller syg – det er øjeblikkene og perioderne mellem bekymringer, sorger, problemer og plager, som spiller ind her. Har man for eksempel en kronisk sygdom, kan mestringsfølelsen få stor betydning, når man snakker om livskvalitet.

Livskvalitet og trivsel

Livskvalitet er en vigtig værdi i sig selv, da det handler om blandt andet at opleve glæde, mening, tilfredshed, tryghed, sammenhørighed, bruge vores personlige styrker, føle interesse, mestring og engagement. Livskvaliteten kan ses som en kombination af helbred, livsstil, netværk og social støtte. Har du en god livskvalitet og trivsel, vil dette være med til at styrke dig i livets svære perioder.

Som med helbred og livsstil vil hver enkelt opleve livskvaliteten som enten god eller dårlig baseret på forskellige grundlag. Oplever man den som god, kan den bidrage til gode familierelationer, vilkår i opvæksten, at man fungerer godt i arbejdslivet og et generelt bedre helbred i befolkningen.

Har man en høj livskvalitet, kan dette gå hånd i hånd med et bedre fysisk helbred, og måske færre psykiske plager og lidelser. Har man det godt med sig selv, kan altså dette have positive effekter på helbredet.

Lev et så godt liv som muligt og tag vare på både dit fysiske og psykiske helbred.

Se flere artikler her