OMEGA-3 FEDTSYRER OG DIN KROP
Artikel
Hvorfor er omega-3 fedtsyrer så vigtige for kroppen, og hvordan kan du få tilstrækkeligt?
I 30 år har vi dedikeret os til at give dig de bedste, rene omega-3 produkter med højkoncentreret fiskeolie. Og det betaler sig at gøre sig umage: På tre årtier har fiskeolie udviklet sig til at være et af danskernes foretrukne kosttilskud.
For at fejre vores 30 års jubilæum, har vi været landet rundt og talt med danskere, der ligesom os, har dedikeret deres liv til noget, de brænder for. Rendyrket dedikation fortjener nemlig fokus – ikke bare fordi det imponerer, men også fordi det inspirerer os alle, når vi ser, hvad der er kommet ud af andres mangeårige lidenskab, passion og målrettethed.
På vores første stop møder vi marinebiologen Jeannet på 39 år ved Amager Strandpark. Jeannet er opvokset tæt ved den sjællandske kyst, og udviklede tidligt en interesse for havets store pattedyr. Den umiddelbare fascination for hvaler var det første bølgeskub mod en livslang passion for livet under overfladen.
Som marinebiolog er noget af det vigtigste hun har lært, at vi skal værdsætte vores placering i naturen og respektere, at vi som mennesker er en del af en større helhed. Hun håber, at hendes passion kan inspirere andre til at åbne øjnene for vores fantastiske natur, og at vi hver dag husker, at det altid kan betale sig at dykke ned i noget man holder af. Ikke kun fordi det gør én lykkelig, men også fordi det ganske simpelt kan være med til at gøre verden til et bedre sted.
Vores nysgerrighed for danskernes passion tager os fra Sjælland til det nordlige Jylland. Et stenkast fra havet i Hanstholm møder vi Dorte på 48 år, som sammen med sin mand bor i et hyggeligt og moderne træhus, trygt placeret op til et lille skovområde, der dæmper den friske blæst fra Vesterhavet.
Dortes store passion er familien, og selvom hendes to døtre på henholdsvis 24 og 28 år er flyttet hjemmefra, er huset i Hanstholm indrettet sådan, at de to voksne børn har deres egen afdeling i huset. Dorte fortæller selv, at hun elsker sine døtre op til solen, månen og stjernerne og hjem igen, og beskriver hvordan hun tidligt i livet aktivt besluttede sig for, at familien – både den ældre og yngre del – er det vigtigste i livet. Familien må nemlig ikke tages for givet, og hver dag handler det for Dorte om at puste nærhed og kærlighed ind i relationen. At Dorte har fundet lykken i sin passion bliver for alvor bekræftet af hendes tindrende øjne, da hun stolt fortæller at hun snart bliver bedstemor for første gang. Og således opløftet, tager vi tilbage mod Sjælland for at besøge endnu en dansker med en helt særlig passion.
Vi møder storsmilende Bettina i et rækkehuskvarter i Herlev. Bettina er i midten af halvtredserne og har en passion der involverer is og brynje i hård plast. Bettina er nemlig intet mindre end tidligere Danmarksmester i Ishockey, og selvom de fleste jævnaldrende har hængt skøjterne over kaminen, glider Bettina stadig ind på isen med sit hold af Old Girls i Herlev, hvor de giver alle kamp til stregen.
For Bettina handler det om at holde fast i ungdommens vildskab, og selvom der ikke bliver tacklet så hårdt som da det gjaldt Danmarksmesterskaberne, så er glæden og forløsningen ved den rene lyd af skøjterne mod isen fuldkommen uspoleret. For på banen, når pucken flyver af sted, er det umuligt ikke at være i nuet, og lige der i et forstørret øjeblik, høster Bettina frugten af sin passion – den rene glæde – eller som Bettina selv formulerer det: ’Det er bare skide sjovt!’.
Her slutter vores rejse rundt i landet, og vi håber at Jeannet, Dorte og Bettina’s historier inspirerer dig til at følge din passion!
Artikel
Hvorfor er omega-3 fedtsyrer så vigtige for kroppen, og hvordan kan du få tilstrækkeligt?
Artikel
De fleste ved efterhånden, at fede fisk som laks, ørred, sardiner, makrel, ansjoser og sild er gode kilder til omega-3...
Artikel
Morens indtagelse af omega-3-fedtsyren DHA under graviditeten bidrager til normal udvikling af øjnene og hjernen hos fosteret og hos spædbørn der ammes.