Omega 3 kilder i mad – du måske ikke kender?

  • Start
  • Omega 3
  • Omega 3 kilder i mad – du måske ikke kender?
omega 3 kilder i mad

Omega 3 er vigtig for en sund krop, men ikke alle omega 3 kilder har den samme effekt. Her kan du læse mere om omega 3 kilder i mad. 

 

Omega 3 fedtsyrerne DHA og EPA har en positiv effekt på hjertet, hjernen og synet. DHA* bidrager til at vedligeholde et normalt syn og en normal hjernefunktion og DHA og EPA bidrager til en normal hjertefunktion**. Problemet er, at kroppen ikke selv producerer omega 3 effektivt, så det er vores ansvar at tilføre den gennem kosten.

 

Klassiske omega 3 kilder i mad

De fleste ved efterhånden, at fede fisk som laks, ørred, sardiner, makrel, ansjoser og sild er gode kilder til omega 3. Faktisk de allerbedste. Det skyldes, at disse fisk indeholder langkædede, marine fedtsyrer kaldet EPA og DHA, og det er disse fedtsyrer, der har den bedst dokumenterede sundhedseffekt.

 

Ikke kun til middag

Husk, at fødevarer som kaviar, makrel i tomat og røget laks også indeholder høje værdier af omega 3. Du behøver derfor ikke kun fokusere på fedtsyreindtagelsen til middagsmaden, men kan med fordel sprede det over dagens forskellige måltider. Måske lidt kaviar eller en ansjosfilet over ægget til morgenmad? Og hvad med et par stykker knækbrød med makrel i tomat til frokost?

 

Andre kilder til omega 3 i mad

Men hvad gør du, hvis du ikke kan lide fisk? Andre fødevarer, der giver os omega 3, er valnødder, græskarkerner, avocado, chiafrø, raps-, hørfrø- og sojaolie. Disse fødevarer er rige på vegetabilske, kortkædede fedtsyrer, kaldet ALA. Det er også en omega 3 fedtsyre, men den er ikke lige så gunstig for kroppen som de marine fedtsyrer. Kroppen skal nemlig selv omdanne ALA til EPA og DHA, men det er kun en lille del, der omdannes, og processen er langsom.

 

Omega 3 som kosttilskud

Kilderne til omega 3 er dermed begrænsede, og det er en af grundene til, at mange foretrækker at tage et kosttilskud for at sikre sig, at de får dagsdosis på 250 mg DHA og EPA. Men også her er der kvalitetsforskelle, så vælg tilskud med omhu. Sørg for, at det, du indtager, indeholder store mængder marine fedtsyrer, som f.eks. Pikasol Premium.

 

* Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA.

** Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA.

 

Din vara har lagts till i varukorgen. För att ta del av rabatten måste du vara inloggad som medlem.
Login eller BLIV MEDLEM